Min digitale historik
Afdeling: For Center for Byggeri (tømrerafdeling)
Min digitale historik, fra da jeg startede på UC-Holstebro i
1997,
Vi havde vi ikke hver vores computer.
Jeg erindrer at vi havde en computer til deling på vores
lærerværelse, som end ikke var koblet op til internettet, det var egentlig
tænkt som et arbejdsredskab/skrivemaskine, for at opsætningen af vores opgaver
så pæne og egaliserede ud.
Programmet vi arbejdede med dengang hed Works, det var et
tekstbehandlings og regnearksprogram.
I ca. år 2000 fik vi et computer-lokale hvor vi kunne
undervise i faget informationsteknologi.
Der havde vi fået Word og Excel lagt på vores maskiner og
samtidig kunne vi gå på internettet.
Det var målene for undervisningen at eleverne skulle kunne
skrive og redigere i tekster i Word og at de kunne lave formler og stille
simple regnskaber op i Excel.
Det var her vi gik fra det lukkede undervisningsrum og
”hoppede” på den første bølge ind i den spæde start af det gennemhullede
undervisningsrum, som jeg nok syntes stadig var et lukket klasserum.
Eleverne brugte kun computerne til at lave skriftlige
opgaver og mængdeberegninger på.
I ca. år 2003 fik vi elevplan på skolen, det var tænkt som
et pædagogisk værktøj, hvor den enkelte lærer skulle udvikle sine
læringsaktiviteter, altså tænke metodik og didaktik ind i sine beskrivelser af
læringsaktiviteterne.
Resultatet blev at en enkelt lærer udviklede og beskrev
læringsaktiviteterne, og lærerne blev ved med at gøre det de altid havde gjort.
Sådan var det frem til marts 2006 da jeg forlod skolen, for
at være selvstændig tømrermester.
I august 2009 vendte jeg tilbage til skolen for at undervise
igen, da var der kommet helt andre boller på suppen.
Nu skulle eleverne ikke længere tegne med ”kniv og gaffel”
altså blyanter og linealer, vi skulle tegne i et CAD-program og der havde
skolen valgt Auto-cad.
I ca. år 2010-11 begyndte det så småt at blive hver mands
eje at have en smartphone, samtidig blev alle vores fagbøger blevet digitaliseret.
Det betød at eleverne nu kunne hente deres informationer fra
bøgerne på nettet, når de stod nede i værkstederne og stødte på et problem,
eller var ude at arbejde hos deres mester.
Nu var det jo lige pludselig også muligt, at hente
leverandør-anvisninger.
Nu blev der jo også lige pludseligt stillet spørgsmålstegn
ved det læreren sagde, om det nu også var rigtig.
Et nyt problem opstod, da alle unge mennesker også er på
Facebook, og hver gang den lille maskine giver et lille bip fra sig i lommen, er
elevens tanker på bippe-stedet og ikke i læringsrummet.
Jeg føler i værtfald, at mange af vores unge EUD-elever har
et problem, som de ikke selv kan styre.
Mange kommercielle udbyder af spil, reklamer og
underholdning fanger vores elever.
Mange unge mennesker i 16-20 års alderen tænker det nok ikke
som et problem, og over de konsekvenser det måtte have over, at et lille bip,
måske er at der er et nyt vædemål der kan indgås på et eller andet
betting-sides, og at det over tid kan udvikle sig til ludomani
Jeg skal lige love for at vi kom på toppen af den 2
bølge
Det var så mit indlæg omkring min digitale historie på UCHolstebro
Fortsættelsen vil blive om hvordan jeg vil prøve at integrere digitale teknologier i min undervisning
#Blog1
Kommentarer
Send en kommentar